Midnatssollaboratoriet: dyrevennen Mio og gåden om en ukendt ven i tågen

Morgenens første besked i Midnatssollaboratoriet handlede om en fjer med tre sølvprikker. Dyrevennen Mio begyndte ikke med at lede, men bad gruppen tegne på den blæsende ø efter hukommelsen. Forskellene mellem tegningerne viste, hvad børnene faktisk havde set, og hvad der kun var en antagelse. Midnatssollaboratoriet gav dyrevennen Mio et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en ukendt ven i tågen? På den blæsende ø forbandt holdet en fjer med tre sølvprikker med spor efter nattens regn. Med en hjemmelavet vindmåler og farvet glas dokumenterede de 2 forsøg under koden E07-185.

Børnene byggede tre små forsøg og brugte en hjemmelavet vindmåler. De sammenlignede tid, retning og lyd i stedet for at vælge det mest spektakulære resultat. To forklaringer blev forkastet; den tredje passede både til sporet og den lokale natur. I feltloggen E07-185 sammenlignede dyrevennen Mio værktøjet en hjemmelavet vindmåler med øvelsen tidevandsmåling. Børnene målte 37 meter på den blæsende ø, fordi spor efter nattens regn påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en fjer med tre sølvprikker ændrede hypotesen om en ukendt ven i tågen.

Gruppen måtte standse, fordi gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. I stedet for kun at stemme forklarede alle risici og fordele. Samarbejde viste sig, da de bedste dele af to planer blev samlet i en sikker tredje løsning. Vendepunktet i Midnatssollaboratoriet kom, da gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. Dyrevennen Mio lagde en hjemmelavet vindmåler til side, vurderede en ukendt ven i tågen igen og brugte farvet glas til at beskytte området på den blæsende ø. Sådan blev samarbejde synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Løsningen krævede to observationssteder på samme tid. Ét hold blev på den blæsende ø, et andet fulgte en ukendt ven i tågen, og dyrevennen Mio holdt fælles tid. Først da oplysningerne blev samlet, blev det tydeligt, at stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Under prøven E07-185 samlede dyrevennen Mio tre dele af undersøgelsen: en fjer med tre sølvprikker, tidevandsmåling og en hjemmelavet vindmåler. Målingen på den blæsende ø gav et tydeligt svar: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Resultatet holdt ved 9 °C, vind fra nordøst og spor efter nattens regn.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Dyrevennen Mio gemte målingerne som E07-185 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Midnatssollaboratoriet afsluttede opgaven om en ukendt ven i tågen med en åben demonstration. Dyrevennen Mio lagde farvet glas frem og præsenterede resultatet: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Børnene kontrollerede 37 meter af ruten, og arkivet E07-185 bevarede fejlen, løsningen og værdien samarbejde.