Regnbuehavnen: vindmåleren Liv og gåden om en opgave der kræver hele holdet

“Sammen kan vi klare det” begyndte for alvor, da et kompas der pegede mod vandet dukkede op. Vindmåleren Liv lavede en lille observationspost på sporvognens tag, hvor tid, vejr og hver lyd blev noteret. Dagens mål var at finde en forklaring, ikke en helt. Regnbuehavnen gav vindmåleren Liv et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en opgave der kræver hele holdet? På sporvognens tag forbandt holdet et kompas der pegede mod vandet med spor efter nattens regn. Med en hjemmelavet vindmåler og vandfast reb dokumenterede de 2 forsøg under koden Y20-595.

Gruppen delte sig i kortlæsere, lyttere og byggere. En hjemmelavet vindmåler gik fra hold til hold, og hvert resultat blev kontrolleret to gange. Da et kompas der pegede mod vandet ændrede sig, så børnene en forbindelse til en opgave der kræver hele holdet. I feltloggen Y20-595 sammenlignede vindmåleren Liv værktøjet en hjemmelavet vindmåler med øvelsen korttegning. Børnene målte 37 meter på sporvognens tag, fordi spor efter nattens regn påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan et kompas der pegede mod vandet ændrede hypotesen om en opgave der kræver hele holdet.

Så skete noget uventet: to vidner huskede hændelsen forskelligt. Gruppen stoppede arbejdet, beskyttede stedet og bad en lokal ekspert om råd. Det var svært at opgive favoritplanen, men ærlighed betød nu, at sikkerhed kom før fart. Vendepunktet i Regnbuehavnen kom, da to vidner huskede hændelsen forskelligt. Vindmåleren Liv lagde en hjemmelavet vindmåler til side, vurderede en opgave der kræver hele holdet igen og brugte vandfast reb til at beskytte området på sporvognens tag. Sådan blev ærlighed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Løsningen krævede to observationssteder på samme tid. Ét hold blev på sporvognens tag, et andet fulgte en opgave der kræver hele holdet, og vindmåleren Liv holdt fælles tid. Først da oplysningerne blev samlet, blev det tydeligt, at mønstret fulgte månens faser. Under prøven Y20-595 samlede vindmåleren Liv tre dele af undersøgelsen: et kompas der pegede mod vandet, korttegning og en hjemmelavet vindmåler. Målingen på sporvognens tag gav et tydeligt svar: mønstret fulgte månens faser. Resultatet holdt ved 4 °C, vind fra sydøst og spor efter nattens regn.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Vindmåleren Liv gemte målingerne som Y20-595 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Regnbuehavnen afsluttede opgaven om en opgave der kræver hele holdet med en åben demonstration. Vindmåleren Liv lagde vandfast reb frem og præsenterede resultatet: mønstret fulgte månens faser. Børnene kontrollerede 37 meter af ruten, og arkivet Y20-595 bevarede fejlen, løsningen og værdien ærlighed.