Iskrystalbiblioteket: robotbyggeren Gustav og gåden om en robots første vellykkede vittighed
I Iskrystalbiblioteket fører “Robotens første vittighed” til et lokalt mysterium, hvor ved den stille tidevandsdam, mod og børnenes egen beslutning driver fortællingen frem. Denne udgave fra Iskrystalbiblioteket følger en robots første vellykkede vittighed.
Lyd og video er korte introduktioner. Læs den skrevne fortælling nedenfor for hele historien.
Fortælling
Robotbyggeren Gustav fandt små spor der sluttede midt på isen ved den stille tidevandsdam. Gruppen i “Robotens første vittighed” skrev først observationer, lyde og åbne spørgsmål ned. Så blev det første gæt ikke behandlet som et sikkert svar. Iskrystalbiblioteket gav robotbyggeren Gustav et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en robots første vellykkede vittighed? Ved den stille tidevandsdam forbandt holdet små spor der sluttede midt på isen med nordlysets spejling i vandet. Med en kikkert med stjerneskive og drivtømmer dokumenterede de 6 forsøg under koden I17-489.
En enkelt måling var ikke nok. Robotbyggeren Gustav gentog prøven om morgenen, om eftermiddagen og i skumringen. Ved den stille tidevandsdam gav en kikkert med stjerneskive tre forskellige resultater, og netop forskellen viste den nye retning. I feltloggen I17-489 sammenlignede robotbyggeren Gustav værktøjet en kikkert med stjerneskive med øvelsen rytmeøvelse. Børnene målte 12 meter ved den stille tidevandsdam, fordi nordlysets spejling i vandet påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan små spor der sluttede midt på isen ændrede hypotesen om en robots første vellykkede vittighed.
Så skete noget uventet: tågen skjulte alle kendte pejlemærker. Gruppen stoppede arbejdet, beskyttede stedet og bad en lokal ekspert om råd. Det var svært at opgive favoritplanen, men mod betød nu, at sikkerhed kom før fart. Vendepunktet i Iskrystalbiblioteket kom, da tågen skjulte alle kendte pejlemærker. Robotbyggeren Gustav lagde en kikkert med stjerneskive til side, vurderede en robots første vellykkede vittighed igen og brugte drivtømmer til at beskytte området ved den stille tidevandsdam. Sådan blev mod synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.
I den afgørende prøve fik alle en tydelig opgave. Robotbyggeren Gustav brugte en kikkert med stjerneskive, mens de andre fulgte tid, dyr og vejr. Da resultaterne blev samlet, forstod de, at stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Under prøven I17-489 samlede robotbyggeren Gustav tre dele af undersøgelsen: små spor der sluttede midt på isen, rytmeøvelse og en kikkert med stjerneskive. Målingen ved den stille tidevandsdam gav et tydeligt svar: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Resultatet holdt ved -7 °C, vind fra nordøst og nordlysets spejling i vandet.
Til sidst skrev alle én ting, de havde skiftet mening om. Svarene, kortet og små spor der sluttede midt på isen blev samlet under I17-489. Fortællingen sluttede med et nyt spørgsmål til den næste gruppe børn. Iskrystalbiblioteket afsluttede opgaven om en robots første vellykkede vittighed med en åben demonstration. Robotbyggeren Gustav lagde drivtømmer frem og præsenterede resultatet: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Børnene kontrollerede 12 meter af ruten, og arkivet I17-489 bevarede fejlen, løsningen og værdien mod.
Fortællingen træner kildekritik, mod, samarbejde, begrundelse og ansvarlig udforskning af naturen.
Tal sammen
- Hvilket bevis burde robotbyggeren Gustav undersøge først i Iskrystalbiblioteket for at løse en robots første vellykkede vittighed i opgave I17-489?
- Hvordan kunne robotbyggeren Gustav bruge en kikkert med stjerneskive til at afprøve sporet små spor der sluttede midt på isen i opgave I17-489?
- Hvordan påvirkede mod valget, da robotbyggeren Gustav mødte forhindringen »tågen skjulte alle kendte pejlemærker« i opgave I17-489?
Aktivitet
- Lav et kort nyhedsindslag om I17-489 og skil fakta fra gæt.
- Tegn hvordan stedet ved den stille tidevandsdam beskyttes.
- Tegn tre forklaringer på små spor der sluttede midt på isen.
