Nordens fortællehus: sporfinder Kim og gåden om en opgave der kræver hele holdet

Sporfinder Kim fandt en varm sten i den kolde sne i værkstedets bagrum. Gruppen i “Sammen kan vi klare det” skrev først observationer, lyde og åbne spørgsmål ned. Så blev det første gæt ikke behandlet som et sikkert svar. Nordens fortællehus gav sporfinder Kim et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en opgave der kræver hele holdet? I værkstedets bagrum forbandt holdet en varm sten i den kolde sne med stjernerne mellem hurtige skyer. Med en magnetisk byggesnor og vandfast reb dokumenterede de 2 forsøg under koden D20-600.

Børnene byggede tre små forsøg og brugte en magnetisk byggesnor. De sammenlignede tid, retning og lyd i stedet for at vælge det mest spektakulære resultat. To forklaringer blev forkastet; den tredje passede både til sporet og den lokale natur. I feltloggen D20-600 sammenlignede sporfinder Kim værktøjet en magnetisk byggesnor med øvelsen dyrkning af frø. Børnene målte 20 meter i værkstedets bagrum, fordi stjernerne mellem hurtige skyer påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en varm sten i den kolde sne ændrede hypotesen om en opgave der kræver hele holdet.

Prøven så først ud til at være mislykket: en vigtig del passede ikke i modellen. Sporfinder Kim bad alle kontrollere en magnetisk byggesnor fra en anden retning. Fejlen forsvandt ikke og blev derfor fortællingens vigtigste nye spor. Vendepunktet i Nordens fortællehus kom, da en vigtig del passede ikke i modellen. Sporfinder Kim lagde en magnetisk byggesnor til side, vurderede en opgave der kræver hele holdet igen og brugte vandfast reb til at beskytte området i værkstedets bagrum. Sådan blev udholdenhed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den sidste prøve blev vejr, tid og dyrenes bevægelser skrevet i samme skema. Sporfinder Kim brugte en magnetisk byggesnor, og en varm sten i den kolde sne gav det ventede signal. Resultaterne viste, at den manglende del var blevet brugt til at hjælpe et dyr. Under prøven D20-600 samlede sporfinder Kim tre dele af undersøgelsen: en varm sten i den kolde sne, dyrkning af frø og en magnetisk byggesnor. Målingen i værkstedets bagrum gav et tydeligt svar: den manglende del var blevet brugt til at hjælpe et dyr. Resultatet holdt ved -4 °C, vind fra nord og stjernerne mellem hurtige skyer.

Gruppen prøvede løsningen i en uge og registrerede resultatet som D20-600. Vejledningen blev delt åbent, og den mislykkede model blev også vist. “Sammen kan vi klare det” mindede alle om, at god undersøgelse efterlader naturen hel og giver næste gruppe en ærlig start. Nordens fortællehus afsluttede opgaven om en opgave der kræver hele holdet med en åben demonstration. Sporfinder Kim lagde vandfast reb frem og præsenterede resultatet: den manglende del var blevet brugt til at hjælpe et dyr. Børnene kontrollerede 20 meter af ruten, og arkivet D20-600 bevarede fejlen, løsningen og værdien udholdenhed.