Nordens fortællehus: naturvennen Emil og gåden om en lille idé der skal prøves

Naturvennen Emil fandt en skygge der bevægede sig mod vinden i værkstedets bagrum. Gruppen i “Den modigste lille idé” skrev først observationer, lyde og åbne spørgsmål ned. Så blev det første gæt ikke behandlet som et sikkert svar. Nordens fortællehus gav naturvennen Emil et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en lille idé der skal prøves? I værkstedets bagrum forbandt holdet en skygge der bevægede sig mod vinden med spor efter nattens regn. Med et sæt farvefiltre og vandfast reb dokumenterede de 2 forsøg under koden D02-060.

Gruppen delte sig i kortlæsere, lyttere og byggere. Et sæt farvefiltre gik fra hold til hold, og hvert resultat blev kontrolleret to gange. Da en skygge der bevægede sig mod vinden ændrede sig, så børnene en forbindelse til en lille idé der skal prøves. I feltloggen D02-060 sammenlignede naturvennen Emil værktøjet et sæt farvefiltre med øvelsen dyrkning af frø. Børnene målte 11 meter i værkstedets bagrum, fordi spor efter nattens regn påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en skygge der bevægede sig mod vinden ændrede hypotesen om en lille idé der skal prøves.

Gruppen måtte standse, fordi vinden rev den første løsning løs. I stedet for kun at stemme forklarede alle risici og fordele. Tålmodighed viste sig, da de bedste dele af to planer blev samlet i en sikker tredje løsning. Vendepunktet i Nordens fortællehus kom, da vinden rev den første løsning løs. Naturvennen Emil lagde et sæt farvefiltre til side, vurderede en lille idé der skal prøves igen og brugte vandfast reb til at beskytte området i værkstedets bagrum. Sådan blev tålmodighed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Løsningen krævede to observationssteder på samme tid. Ét hold blev i værkstedets bagrum, et andet fulgte en lille idé der skal prøves, og naturvennen Emil holdt fælles tid. Først da oplysningerne blev samlet, blev det tydeligt, at lyset var et signal og ikke en skat. Under prøven D02-060 samlede naturvennen Emil tre dele af undersøgelsen: en skygge der bevægede sig mod vinden, dyrkning af frø og et sæt farvefiltre. Målingen i værkstedets bagrum gav et tydeligt svar: lyset var et signal og ikke en skat. Resultatet holdt ved -1 °C, vind fra syd og spor efter nattens regn.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Naturvennen Emil gemte målingerne som D02-060 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Nordens fortællehus afsluttede opgaven om en lille idé der skal prøves med en åben demonstration. Naturvennen Emil lagde vandfast reb frem og præsenterede resultatet: lyset var et signal og ikke en skat. Børnene kontrollerede 11 meter af ruten, og arkivet D02-060 bevarede fejlen, løsningen og værdien tålmodighed.