Designværkstedet: sporfinder Kim og gåden om en opgave der kræver hele holdet

Børnene i Designværkstedet var uenige om en glaskugle med saltmønstre. Sporfinder Kim tog en kikkert med stjerneskive med ved den gamle kaj og foreslog en fair prøve: alle forudsigelser skulle skrives ned før målingen. Så kunne ingen ændre sin forklaring bagefter. Designværkstedet gav sporfinder Kim et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en opgave der kræver hele holdet? Ved den gamle kaj forbandt holdet en glaskugle med saltmønstre med sne der blæste i smalle bånd. Med en kikkert med stjerneskive og genbrugsmetal dokumenterede de 3 forsøg under koden U20-591.

Børnene byggede tre små forsøg og brugte en kikkert med stjerneskive. De sammenlignede tid, retning og lyd i stedet for at vælge det mest spektakulære resultat. To forklaringer blev forkastet; den tredje passede både til sporet og den lokale natur. I feltloggen U20-591 sammenlignede sporfinder Kim værktøjet en kikkert med stjerneskive med øvelsen rytmeøvelse. Børnene målte 26 meter ved den gamle kaj, fordi sne der blæste i smalle bånd påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en glaskugle med saltmønstre ændrede hypotesen om en opgave der kræver hele holdet.

Midt i arbejdet viste det sig, at nattefrosten låste det bevægelige led. Den hurtige udgave af planen blev droppet. Gruppen flyttede udstyret, markerede et sikkert område og gav naturen tid før næste forsøg. Vendepunktet i Designværkstedet kom, da nattefrosten låste det bevægelige led. Sporfinder Kim lagde en kikkert med stjerneskive til side, vurderede en opgave der kræver hele holdet igen og brugte genbrugsmetal til at beskytte området ved den gamle kaj. Sådan blev ansvar synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Løsningen krævede to observationssteder på samme tid. Ét hold blev ved den gamle kaj, et andet fulgte en opgave der kræver hele holdet, og sporfinder Kim holdt fælles tid. Først da oplysningerne blev samlet, blev det tydeligt, at lyset var et signal og ikke en skat. Under prøven U20-591 samlede sporfinder Kim tre dele af undersøgelsen: en glaskugle med saltmønstre, rytmeøvelse og en kikkert med stjerneskive. Målingen ved den gamle kaj gav et tydeligt svar: lyset var et signal og ikke en skat. Resultatet holdt ved 2 °C, vind fra nordvest og sne der blæste i smalle bånd.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Sporfinder Kim gemte målingerne som U20-591 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Designværkstedet afsluttede opgaven om en opgave der kræver hele holdet med en åben demonstration. Sporfinder Kim lagde genbrugsmetal frem og præsenterede resultatet: lyset var et signal og ikke en skat. Børnene kontrollerede 26 meter af ruten, og arkivet U20-591 bevarede fejlen, løsningen og værdien ansvar.