Rensdyret Runa: robotbyggeren Gustav og gåden om en opgave der kræver hele holdet

Morgenens første besked i Rensdyret Runa handlede om en besked skrevet baglæns. Robotbyggeren Gustav begyndte ikke med at lede, men bad gruppen tegne under glaskuplen efter hukommelsen. Forskellene mellem tegningerne viste, hvad børnene faktisk havde set, og hvad der kun var en antagelse. Rensdyret Runa gav robotbyggeren Gustav et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en opgave der kræver hele holdet? Under glaskuplen forbandt holdet en besked skrevet baglæns med spor efter nattens regn. Med en lille undervandsmikrofon og drivtømmer dokumenterede de 5 forsøg under koden H20-578.

En enkelt måling var ikke nok. Robotbyggeren Gustav gentog prøven om morgenen, om eftermiddagen og i skumringen. Under glaskuplen gav en lille undervandsmikrofon tre forskellige resultater, og netop forskellen viste den nye retning. I feltloggen H20-578 sammenlignede robotbyggeren Gustav værktøjet en lille undervandsmikrofon med øvelsen sporing af dyr. Børnene målte 21 meter under glaskuplen, fordi spor efter nattens regn påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en besked skrevet baglæns ændrede hypotesen om en opgave der kræver hele holdet.

Midt i arbejdet viste det sig, at gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. Den hurtige udgave af planen blev droppet. Gruppen flyttede udstyret, markerede et sikkert område og gav naturen tid før næste forsøg. Vendepunktet i Rensdyret Runa kom, da gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. Robotbyggeren Gustav lagde en lille undervandsmikrofon til side, vurderede en opgave der kræver hele holdet igen og brugte drivtømmer til at beskytte området under glaskuplen. Sådan blev modig uenighed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den sidste prøve blev vejr, tid og dyrenes bevægelser skrevet i samme skema. Robotbyggeren Gustav brugte en lille undervandsmikrofon, og en besked skrevet baglæns gav det ventede signal. Resultaterne viste, at stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Under prøven H20-578 samlede robotbyggeren Gustav tre dele af undersøgelsen: en besked skrevet baglæns, sporing af dyr og en lille undervandsmikrofon. Målingen under glaskuplen gav et tydeligt svar: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Resultatet holdt ved 6 °C, vind fra øst og spor efter nattens regn.

Rensdyret Runa holdt en åben eftermiddag, hvor børnene viste fundet. En lille undervandsmikrofon fik sit eget vejledningskort, og under glaskuplen blev efterladt i bedre stand end før arbejdet. Modig uenighed blev en konkret måde at handle på. Rensdyret Runa afsluttede opgaven om en opgave der kræver hele holdet med en åben demonstration. Robotbyggeren Gustav lagde drivtømmer frem og præsenterede resultatet: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Børnene kontrollerede 21 meter af ruten, og arkivet H20-578 bevarede fejlen, løsningen og værdien modig uenighed.