Lysets cirkel: naturvennen Emil og gåden om en robots første vellykkede vittighed

Naturvennen Emil fandt en besked skrevet baglæns ved skovens målestation. Gruppen i “Robotens første vittighed” skrev først observationer, lyde og åbne spørgsmål ned. Så blev det første gæt ikke behandlet som et sikkert svar. Lysets cirkel gav naturvennen Emil et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en robots første vellykkede vittighed? Ved skovens målestation forbandt holdet en besked skrevet baglæns med knitrende rim på træværket. Med en kasse med genbrugsmaterialer og genbrugsmetal dokumenterede de 6 forsøg under koden X17-504.

En enkelt måling var ikke nok. Naturvennen Emil gentog prøven om morgenen, om eftermiddagen og i skumringen. Ved skovens målestation gav en kasse med genbrugsmaterialer tre forskellige resultater, og netop forskellen viste den nye retning. I feltloggen X17-504 sammenlignede naturvennen Emil værktøjet en kasse med genbrugsmaterialer med øvelsen dyrkning af frø. Børnene målte 43 meter ved skovens målestation, fordi knitrende rim på træværket påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en besked skrevet baglæns ændrede hypotesen om en robots første vellykkede vittighed.

Gruppen måtte standse, fordi gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. I stedet for kun at stemme forklarede alle risici og fordele. Retfærdighed viste sig, da de bedste dele af to planer blev samlet i en sikker tredje løsning. Vendepunktet i Lysets cirkel kom, da gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. Naturvennen Emil lagde en kasse med genbrugsmaterialer til side, vurderede en robots første vellykkede vittighed igen og brugte genbrugsmetal til at beskytte området ved skovens målestation. Sådan blev retfærdighed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den sidste prøve blev vejr, tid og dyrenes bevægelser skrevet i samme skema. Naturvennen Emil brugte en kasse med genbrugsmaterialer, og en besked skrevet baglæns gav det ventede signal. Resultaterne viste, at vinden bar beskeden mellem øerne. Under prøven X17-504 samlede naturvennen Emil tre dele af undersøgelsen: en besked skrevet baglæns, dyrkning af frø og en kasse med genbrugsmaterialer. Målingen ved skovens målestation gav et tydeligt svar: vinden bar beskeden mellem øerne. Resultatet holdt ved -10 °C, vind fra nord og knitrende rim på træværket.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Naturvennen Emil gemte målingerne som X17-504 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Lysets cirkel afsluttede opgaven om en robots første vellykkede vittighed med en åben demonstration. Naturvennen Emil lagde genbrugsmetal frem og præsenterede resultatet: vinden bar beskeden mellem øerne. Børnene kontrollerede 43 meter af ruten, og arkivet X17-504 bevarede fejlen, løsningen og værdien retfærdighed.