Midnatssollaboratoriet: robotbyggeren Gustav og gåden om et stjernekort med manglende punkter

Børnene i Midnatssollaboratoriet var uenige om en besked skrevet baglæns. Robotbyggeren Gustav tog et håndtegnet tidevandskort med ved den gamle kaj og foreslog en fair prøve: alle forudsigelser skulle skrives ned før målingen. Så kunne ingen ændre sin forklaring bagefter. Midnatssollaboratoriet gav robotbyggeren Gustav et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå et stjernekort med manglende punkter? Ved den gamle kaj forbandt holdet en besked skrevet baglæns med måger der ændrede flyveretning. Med et håndtegnet tidevandskort og farvet glas dokumenterede de 2 forsøg under koden E01-005.

Børnene byggede tre små forsøg og brugte et håndtegnet tidevandskort. De sammenlignede tid, retning og lyd i stedet for at vælge det mest spektakulære resultat. To forklaringer blev forkastet; den tredje passede både til sporet og den lokale natur. I feltloggen E01-005 sammenlignede robotbyggeren Gustav værktøjet et håndtegnet tidevandskort med øvelsen tidevandsmåling. Børnene målte 34 meter ved den gamle kaj, fordi måger der ændrede flyveretning påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en besked skrevet baglæns ændrede hypotesen om et stjernekort med manglende punkter.

Gruppen måtte standse, fordi nattefrosten låste det bevægelige led. I stedet for kun at stemme forklarede alle risici og fordele. Omsorg viste sig, da de bedste dele af to planer blev samlet i en sikker tredje løsning. Vendepunktet i Midnatssollaboratoriet kom, da nattefrosten låste det bevægelige led. Robotbyggeren Gustav lagde et håndtegnet tidevandskort til side, vurderede et stjernekort med manglende punkter igen og brugte farvet glas til at beskytte området ved den gamle kaj. Sådan blev omsorg synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den sidste prøve blev vejr, tid og dyrenes bevægelser skrevet i samme skema. Robotbyggeren Gustav brugte et håndtegnet tidevandskort, og en besked skrevet baglæns gav det ventede signal. Resultaterne viste, at lyset var et signal og ikke en skat. Under prøven E01-005 samlede robotbyggeren Gustav tre dele af undersøgelsen: en besked skrevet baglæns, tidevandsmåling og et håndtegnet tidevandskort. Målingen ved den gamle kaj gav et tydeligt svar: lyset var et signal og ikke en skat. Resultatet holdt ved 3 °C, vind fra sydvest og måger der ændrede flyveretning.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Robotbyggeren Gustav gemte målingerne som E01-005 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Midnatssollaboratoriet afsluttede opgaven om et stjernekort med manglende punkter med en åben demonstration. Robotbyggeren Gustav lagde farvet glas frem og præsenterede resultatet: lyset var et signal og ikke en skat. Børnene kontrollerede 34 meter af ruten, og arkivet E01-005 bevarede fejlen, løsningen og værdien omsorg.