Regnbuehavnen: robotbyggeren Gustav og gåden om en sikker ny sti hjem

Morgenens første besked i Regnbuehavnen handlede om en besked skrevet baglæns. Robotbyggeren Gustav begyndte ikke med at lede, men bad gruppen tegne på den blæsende ø efter hukommelsen. Forskellene mellem tegningerne viste, hvad børnene faktisk havde set, og hvad der kun var en antagelse. Regnbuehavnen gav robotbyggeren Gustav et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en sikker ny sti hjem? På den blæsende ø forbandt holdet en besked skrevet baglæns med måger der ændrede flyveretning. Med en kasse med genbrugsmaterialer og vandfast reb dokumenterede de 2 forsøg under koden Y14-415.

Børnene byggede tre små forsøg og brugte en kasse med genbrugsmaterialer. De sammenlignede tid, retning og lyd i stedet for at vælge det mest spektakulære resultat. To forklaringer blev forkastet; den tredje passede både til sporet og den lokale natur. I feltloggen Y14-415 sammenlignede robotbyggeren Gustav værktøjet en kasse med genbrugsmaterialer med øvelsen korttegning. Børnene målte 34 meter på den blæsende ø, fordi måger der ændrede flyveretning påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en besked skrevet baglæns ændrede hypotesen om en sikker ny sti hjem.

Så skete noget uventet: gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. Gruppen stoppede arbejdet, beskyttede stedet og bad en lokal ekspert om råd. Det var svært at opgive favoritplanen, men omsorg betød nu, at sikkerhed kom før fart. Vendepunktet i Regnbuehavnen kom, da gruppen måtte arbejde uden at vække et sovende dyr. Robotbyggeren Gustav lagde en kasse med genbrugsmaterialer til side, vurderede en sikker ny sti hjem igen og brugte vandfast reb til at beskytte området på den blæsende ø. Sådan blev omsorg synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Løsningen krævede to observationssteder på samme tid. Ét hold blev på den blæsende ø, et andet fulgte en sikker ny sti hjem, og robotbyggeren Gustav holdt fælles tid. Først da oplysningerne blev samlet, blev det tydeligt, at vinden bar beskeden mellem øerne. Under prøven Y14-415 samlede robotbyggeren Gustav tre dele af undersøgelsen: en besked skrevet baglæns, korttegning og en kasse med genbrugsmaterialer. Målingen på den blæsende ø gav et tydeligt svar: vinden bar beskeden mellem øerne. Resultatet holdt ved -2 °C, vind fra nordvest og måger der ændrede flyveretning.

Til sidst skrev alle én ting, de havde skiftet mening om. Svarene, kortet og en besked skrevet baglæns blev samlet under Y14-415. Fortællingen sluttede med et nyt spørgsmål til den næste gruppe børn. Regnbuehavnen afsluttede opgaven om en sikker ny sti hjem med en åben demonstration. Robotbyggeren Gustav lagde vandfast reb frem og præsenterede resultatet: vinden bar beskeden mellem øerne. Børnene kontrollerede 34 meter af ruten, og arkivet Y14-415 bevarede fejlen, løsningen og værdien omsorg.