Søpapegøjepatruljen: naturvennen Emil og gåden om en lille idé der skal prøves

Naturvennen Emil fandt et kompas der pegede mod vandet på den blæsende ø. Gruppen i “Den modigste lille idé” skrev først observationer, lyde og åbne spørgsmål ned. Så blev det første gæt ikke behandlet som et sikkert svar. Søpapegøjepatruljen gav naturvennen Emil et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en lille idé der skal prøves? På den blæsende ø forbandt holdet et kompas der pegede mod vandet med varme lys i værkstedets vinduer. Med et håndtegnet tidevandskort og farvet glas dokumenterede de 5 forsøg under koden C02-033.

En enkelt måling var ikke nok. Naturvennen Emil gentog prøven om morgenen, om eftermiddagen og i skumringen. På den blæsende ø gav et håndtegnet tidevandskort tre forskellige resultater, og netop forskellen viste den nye retning. I feltloggen C02-033 sammenlignede naturvennen Emil værktøjet et håndtegnet tidevandskort med øvelsen rytmeøvelse. Børnene målte 29 meter på den blæsende ø, fordi varme lys i værkstedets vinduer påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan et kompas der pegede mod vandet ændrede hypotesen om en lille idé der skal prøves.

Midt i arbejdet viste det sig, at tidevandet steg tidligere end tabellen viste. Den hurtige udgave af planen blev droppet. Gruppen flyttede udstyret, markerede et sikkert område og gav naturen tid før næste forsøg. Vendepunktet i Søpapegøjepatruljen kom, da tidevandet steg tidligere end tabellen viste. Naturvennen Emil lagde et håndtegnet tidevandskort til side, vurderede en lille idé der skal prøves igen og brugte farvet glas til at beskytte området på den blæsende ø. Sådan blev mod synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Løsningen krævede to observationssteder på samme tid. Ét hold blev på den blæsende ø, et andet fulgte en lille idé der skal prøves, og naturvennen Emil holdt fælles tid. Først da oplysningerne blev samlet, blev det tydeligt, at alle sporene dannede en venlig invitation. Under prøven C02-033 samlede naturvennen Emil tre dele af undersøgelsen: et kompas der pegede mod vandet, rytmeøvelse og et håndtegnet tidevandskort. Målingen på den blæsende ø gav et tydeligt svar: alle sporene dannede en venlig invitation. Resultatet holdt ved -4 °C, vind fra nordøst og varme lys i værkstedets vinduer.

Søpapegøjepatruljen holdt en åben eftermiddag, hvor børnene viste fundet. Et håndtegnet tidevandskort fik sit eget vejledningskort, og på den blæsende ø blev efterladt i bedre stand end før arbejdet. Mod blev en konkret måde at handle på. Søpapegøjepatruljen afsluttede opgaven om en lille idé der skal prøves med en åben demonstration. Naturvennen Emil lagde farvet glas frem og præsenterede resultatet: alle sporene dannede en venlig invitation. Børnene kontrollerede 29 meter af ruten, og arkivet C02-033 bevarede fejlen, løsningen og værdien mod.