Vinterlegene: naturvennen Emil og gåden om en inkluderende fest under midnatssolen

“Festen under midnatssolen” begyndte for alvor, da en besked skrevet baglæns dukkede op. Naturvennen Emil lavede en lille observationspost under glaskuplen, hvor tid, vejr og hver lyd blev noteret. Dagens mål var at finde en forklaring, ikke en helt. Vinterlegene gav naturvennen Emil et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en inkluderende fest under midnatssolen? Under glaskuplen forbandt holdet en besked skrevet baglæns med sne der blæste i smalle bånd. Med en hjemmelavet vindmåler og genbrugsmetal dokumenterede de 2 forsøg under koden T10-290.

Gruppen delte sig i kortlæsere, lyttere og byggere. En hjemmelavet vindmåler gik fra hold til hold, og hvert resultat blev kontrolleret to gange. Da en besked skrevet baglæns ændrede sig, så børnene en forbindelse til en inkluderende fest under midnatssolen. I feltloggen T10-290 sammenlignede naturvennen Emil værktøjet en hjemmelavet vindmåler med øvelsen sporing af dyr. Børnene målte 49 meter under glaskuplen, fordi sne der blæste i smalle bånd påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en besked skrevet baglæns ændrede hypotesen om en inkluderende fest under midnatssolen.

Midt i arbejdet viste det sig, at to vidner huskede hændelsen forskelligt. Den hurtige udgave af planen blev droppet. Gruppen flyttede udstyret, markerede et sikkert område og gav naturen tid før næste forsøg. Vendepunktet i Vinterlegene kom, da to vidner huskede hændelsen forskelligt. Naturvennen Emil lagde en hjemmelavet vindmåler til side, vurderede en inkluderende fest under midnatssolen igen og brugte genbrugsmetal til at beskytte området under glaskuplen. Sådan blev samarbejde synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den afgørende prøve fik alle en tydelig opgave. Naturvennen Emil brugte en hjemmelavet vindmåler, mens de andre fulgte tid, dyr og vejr. Da resultaterne blev samlet, forstod de, at stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Under prøven T10-290 samlede naturvennen Emil tre dele af undersøgelsen: en besked skrevet baglæns, sporing af dyr og en hjemmelavet vindmåler. Målingen under glaskuplen gav et tydeligt svar: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Resultatet holdt ved 9 °C, vind fra øst og sne der blæste i smalle bånd.

Vinterlegene holdt en åben eftermiddag, hvor børnene viste fundet. En hjemmelavet vindmåler fik sit eget vejledningskort, og under glaskuplen blev efterladt i bedre stand end før arbejdet. Samarbejde blev en konkret måde at handle på. Vinterlegene afsluttede opgaven om en inkluderende fest under midnatssolen med en åben demonstration. Naturvennen Emil lagde genbrugsmetal frem og præsenterede resultatet: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Børnene kontrollerede 49 meter af ruten, og arkivet T10-290 bevarede fejlen, løsningen og værdien samarbejde.