Regnbuehavnen: sporfinder Kim og gåden om et stjernekort med manglende punkter

Sporfinder Kim fandt et kompas der pegede mod vandet ved den gamle kaj. Gruppen i “Kortet over de forsvundne stjerner” skrev først observationer, lyde og åbne spørgsmål ned. Så blev det første gæt ikke behandlet som et sikkert svar. Regnbuehavnen gav sporfinder Kim et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå et stjernekort med manglende punkter? Ved den gamle kaj forbandt holdet et kompas der pegede mod vandet med varme lys i værkstedets vinduer. Med en hjemmelavet vindmåler og vandfast reb dokumenterede de 2 forsøg under koden Y01-025.

En enkelt måling var ikke nok. Sporfinder Kim gentog prøven om morgenen, om eftermiddagen og i skumringen. Ved den gamle kaj gav en hjemmelavet vindmåler tre forskellige resultater, og netop forskellen viste den nye retning. I feltloggen Y01-025 sammenlignede sporfinder Kim værktøjet en hjemmelavet vindmåler med øvelsen korttegning. Børnene målte 48 meter ved den gamle kaj, fordi varme lys i værkstedets vinduer påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan et kompas der pegede mod vandet ændrede hypotesen om et stjernekort med manglende punkter.

Midt i arbejdet viste det sig, at en fugleflok skulle have fri passage. Den hurtige udgave af planen blev droppet. Gruppen flyttede udstyret, markerede et sikkert område og gav naturen tid før næste forsøg. Vendepunktet i Regnbuehavnen kom, da en fugleflok skulle have fri passage. Sporfinder Kim lagde en hjemmelavet vindmåler til side, vurderede et stjernekort med manglende punkter igen og brugte vandfast reb til at beskytte området ved den gamle kaj. Sådan blev ærlighed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

Hele Regnbuehavnen fik lov at se den afgørende prøve. Børnene viste også usikre resultater og lod publikum stille spørgsmål. Ét spørgsmål ændrede fortolkningen og bekræftede, at stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Under prøven Y01-025 samlede sporfinder Kim tre dele af undersøgelsen: et kompas der pegede mod vandet, korttegning og en hjemmelavet vindmåler. Målingen ved den gamle kaj gav et tydeligt svar: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Resultatet holdt ved -8 °C, vind fra nordøst og varme lys i værkstedets vinduer.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Sporfinder Kim gemte målingerne som Y01-025 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Regnbuehavnen afsluttede opgaven om et stjernekort med manglende punkter med en åben demonstration. Sporfinder Kim lagde vandfast reb frem og præsenterede resultatet: stjernerne viste tidspunktet og ikke retningen. Børnene kontrollerede 48 meter af ruten, og arkivet Y01-025 bevarede fejlen, løsningen og værdien ærlighed.