Drømmetræet: dyrevennen Mio og gåden om en melodi der kun høres i stilhed

Morgenens første besked i Drømmetræet handlede om et kompas der pegede mod vandet. Dyrevennen Mio begyndte ikke med at lede, men bad gruppen tegne i værkstedets bagrum efter hukommelsen. Forskellene mellem tegningerne viste, hvad børnene faktisk havde set, og hvad der kun var en antagelse. Drømmetræet gav dyrevennen Mio et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå en melodi der kun høres i stilhed? I værkstedets bagrum forbandt holdet et kompas der pegede mod vandet med smeltevand under broen. Med en bog om lokale dyrespor og vandfast reb dokumenterede de 6 forsøg under koden C06-179.

Gruppen delte sig i kortlæsere, lyttere og byggere. En bog om lokale dyrespor gik fra hold til hold, og hvert resultat blev kontrolleret to gange. Da et kompas der pegede mod vandet ændrede sig, så børnene en forbindelse til en melodi der kun høres i stilhed. I feltloggen C06-179 sammenlignede dyrevennen Mio værktøjet en bog om lokale dyrespor med øvelsen tidevandsmåling. Børnene målte 41 meter i værkstedets bagrum, fordi smeltevand under broen påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan et kompas der pegede mod vandet ændrede hypotesen om en melodi der kun høres i stilhed.

Prøven så først ud til at være mislykket: strømmen forsvandt netop da målingen begyndte. Dyrevennen Mio bad alle kontrollere en bog om lokale dyrespor fra en anden retning. Fejlen forsvandt ikke og blev derfor fortællingens vigtigste nye spor. Vendepunktet i Drømmetræet kom, da strømmen forsvandt netop da målingen begyndte. Dyrevennen Mio lagde en bog om lokale dyrespor til side, vurderede en melodi der kun høres i stilhed igen og brugte vandfast reb til at beskytte området i værkstedets bagrum. Sådan blev nysgerrighed synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den afgørende prøve fik alle en tydelig opgave. Dyrevennen Mio brugte en bog om lokale dyrespor, mens de andre fulgte tid, dyr og vejr. Da resultaterne blev samlet, forstod de, at farverne viste vandets bevægelse. Under prøven C06-179 samlede dyrevennen Mio tre dele af undersøgelsen: et kompas der pegede mod vandet, tidevandsmåling og en bog om lokale dyrespor. Målingen i værkstedets bagrum gav et tydeligt svar: farverne viste vandets bevægelse. Resultatet holdt ved 6 °C, vind fra sydøst og smeltevand under broen.

Løsningen fik kun lov at blive, hvis den virkede sikkert på tre forskellige dage. Dyrevennen Mio gemte målingerne som C06-179 og tog også den mislykkede prøve med. Den næste gruppe fik dermed en bedre begyndelse. Drømmetræet afsluttede opgaven om en melodi der kun høres i stilhed med en åben demonstration. Dyrevennen Mio lagde vandfast reb frem og præsenterede resultatet: farverne viste vandets bevægelse. Børnene kontrollerede 41 meter af ruten, og arkivet C06-179 bevarede fejlen, løsningen og værdien nysgerrighed.