Blåbærskoven: naturvennen Emil og gåden om spor omkring en blå kaj

Morgenens første besked i Blåbærskoven handlede om en glaskugle med saltmønstre. Naturvennen Emil begyndte ikke med at lede, men bad gruppen tegne i værkstedets bagrum efter hukommelsen. Forskellene mellem tegningerne viste, hvad børnene faktisk havde set, og hvad der kun var en antagelse. Blåbærskoven gav naturvennen Emil et konkret spørgsmål: Hvordan kunne holdet forstå spor omkring en blå kaj? I værkstedets bagrum forbandt holdet en glaskugle med saltmønstre med nordlysets spejling i vandet. Med en optager til fuglesang og uldtråd dokumenterede de 5 forsøg under koden R05-138.

Gruppen delte sig i kortlæsere, lyttere og byggere. En optager til fuglesang gik fra hold til hold, og hvert resultat blev kontrolleret to gange. Da en glaskugle med saltmønstre ændrede sig, så børnene en forbindelse til spor omkring en blå kaj. I feltloggen R05-138 sammenlignede naturvennen Emil værktøjet en optager til fuglesang med øvelsen dyrkning af frø. Børnene målte 41 meter i værkstedets bagrum, fordi nordlysets spejling i vandet påvirkede undersøgelsen. Til sidst forklarede de, hvordan en glaskugle med saltmønstre ændrede hypotesen om spor omkring en blå kaj.

Så skete noget uventet: strømmen forsvandt netop da målingen begyndte. Gruppen stoppede arbejdet, beskyttede stedet og bad en lokal ekspert om råd. Det var svært at opgive favoritplanen, men samarbejde betød nu, at sikkerhed kom før fart. Vendepunktet i Blåbærskoven kom, da strømmen forsvandt netop da målingen begyndte. Naturvennen Emil lagde en optager til fuglesang til side, vurderede spor omkring en blå kaj igen og brugte uldtråd til at beskytte området i værkstedets bagrum. Sådan blev samarbejde synlig i beslutningen og ikke kun i ordene.

I den sidste prøve blev vejr, tid og dyrenes bevægelser skrevet i samme skema. Naturvennen Emil brugte en optager til fuglesang, og en glaskugle med saltmønstre gav det ventede signal. Resultaterne viste, at alle sporene dannede en venlig invitation. Under prøven R05-138 samlede naturvennen Emil tre dele af undersøgelsen: en glaskugle med saltmønstre, dyrkning af frø og en optager til fuglesang. Målingen i værkstedets bagrum gav et tydeligt svar: alle sporene dannede en venlig invitation. Resultatet holdt ved -4 °C, vind fra øst og nordlysets spejling i vandet.

Blåbærskoven holdt en åben eftermiddag, hvor børnene viste fundet. En optager til fuglesang fik sit eget vejledningskort, og i værkstedets bagrum blev efterladt i bedre stand end før arbejdet. Samarbejde blev en konkret måde at handle på. Blåbærskoven afsluttede opgaven om spor omkring en blå kaj med en åben demonstration. Naturvennen Emil lagde uldtråd frem og præsenterede resultatet: alle sporene dannede en venlig invitation. Børnene kontrollerede 41 meter af ruten, og arkivet R05-138 bevarede fejlen, løsningen og værdien samarbejde.